Genoplivning

Lær at genkende tegn på hjertestop samt at genoplive dine patienter. Kurset henvender sig både til dyrlæger og veterinærsygeplejersker.


Kursets indhold
og fokusområder



Lær at genkende tegn på hjertestop samt at genoplive dine patienter.

Heldigvis er det ikke ofte, men det sker, at vores patienter får hjertestop, og så må vi handle hurtigt. På dette 1 dags kursus gennemgår vi årsagerne til hjertestop i klinikken og under operation samt de indledende tegn på det, så du opfanger det så tidligt som muligt.

Vi gennemgår de nyeste retningslinjer inden for RECOVER (Reassessment Campaign on Veterinary Resuscitation) og arbejder med både praktisk hjerte-lunge-redning for store hunde, små hunde og katte samt de forskellige mulige medicinske behandlinger.

Du får handouts med flowcharts over alle de forskellige trin i behandlingen med hjem til at sætte op i klinikken, så du kan bruge din viden med det samme.

Kurset er tilrettelagt med teori og mange praktiske cases, og vi øver hjerte-lunge-redning praktisk på modeller.

Kurset henvender sig både til dyrlæger og veterinærsygeplejersker.

Du lærer blandt andet om:
  • Livreddende førstehjælp og RECOVER guidelines
Praktiske øvelser:
  • CPR-øvelser på simulationshund

  • Cases og øvelser med genoplivning
Kurset kombinerer teori og praktiske øvelser, så du bliver bedre rustet til at handle hurtigt og korrekt i akutte situationer på klinikken.
Underviser
Julie Pio Kragelund


Julie er dyrlæge og fagjournalist med mange års erfaring fra Forsvaret, hvor hun har arbejdet med taktisk førstehjælp og militære arbejdshunde. Hun underviser i akutte patienter, sårbehandling og laboratorieanalyser og har stor fokus på aktiv læring og deltagerinddragelse i sin undervisning.

Julie Pio Kragelund
Inden tilmelding
Hvad bør du vide


Målgruppe
Kurset er målrettet både veterinærsygeplejersker og dyrlæger. Er du i tvivl om, hvorvidt dine erfaringer matcher kursets niveau, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne med at vurdere, om kurset er det rette for dig.

Forplejning
Der er fuld forplejning under kurset. Har du særlige kostbehov eller allergier, er du meget velkommen til at give os besked ved tilmelding – så sørger vi for at tage hensyn.

Sprog
Dansk

Bemærk: Der kan blive taget billeder under kurset til brug i Eickemeyers markedsføring. Giv besked, hvis du ikke ønsker at være med på billeder.