Find vej i abdomen

Find vej i abdomen er et basis abdominal ultralydskursus. På kurset lærer du at udføre en abdominal scanning, får finpudset din scanningsteknink og lærer de forskellige knapper at kende.


Kursets indhold
og fokusområder



Hvordan visualiserer man galdeblæren? og hvordan er det nu, at jeg finder binyrerene og æggestokkene?

Popper der også en masse spørgsmål op, når du foretager en abdominal scanning, så kom og være med til dette basis abdominal ultralydskursus med fokus på at finde vej i abdomen og de grundlæggende scanningsprincipper. Kurset er målrettede fund af organerne i abdomen, og hvordan man tolker de forskellige strukturer, samt gennemgang af de vigtigste knapper og funktioner på scanneren, som du skal kende for at få det optimale scanningsbillede.

Du lærer blandt andet om:
  • Grundlæggende ultralydsfysik og indstilling af scanneren (knapper, funktioner og prober)

  • Abdominal anatomi – hvordan man orienterer sig og finder vej i abdomen

  • Introduktion til typiske sygdomsbilleder i abdomen med cases

  • Praktiske øvelser i at indstille scanneren og udføre abdominalscanninger

  • Mulighed for spørgsmål og erfaringsudveksling med undervisere og kolleger
Der vil være god tid til praktisk hands-on scanning i små grupper. Kom og være med til en lærerig dag med masser af praktiske øvelser, der efterfølgende gør det nemt for dig at anvende hjemme på klinikken.
Underviser
Yola Ketelaars


Yola Ketelaars kommer oprindeligt fra Holland og blev færdig som dyrlæge i 2018 fra Ghent University i Belgien. I dag arbejder hun som dyrlæge på Tinglev Dyrehospital Familidyr. Nærmere beskrivelse følger.

Yola Ketelaars
Underviser
Josephine Skov Buch


Josephine er uddannet veterinærsygeplejerske med erfaring fra både smådyrsklinik og hestepraksis. Hos Eickemeyer arbejder Josephine som Equine- og ultralydskonsulent, hvor hun kombinerer sin praktiske baggrund med stor teknisk viden om scannere og billeddiagnostik.

Josephine Skov Buch
Inden tilmelding
Hvad bør du vide


Målgruppe
Kurset er rettet mod dyrlæger og henvender sig både til dig, som er nybegynder i abdominal scanning, og til dig, som har lidt erfaring med ultralydsscanning, men ønsker en frisk start. Er du i tvivl om, hvorvidt dine erfaringer matcher kursets niveau, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne med at vurdere, om kurset er det rette for dig.

Forplejning
Der er fuld forplejning under kurset. Har du særlige kostbehov eller allergier, er du meget velkommen til at give os besked ved tilmelding – så sørger vi for at tage hensyn.

Sprog
Dansk

Bemærk: Der kan blive taget billeder under kurset til brug i Eickemeyers markedsføring. Giv besked, hvis du ikke ønsker at være med på billeder.