bars light
search light
user light
phone light
Hver dag arbejdes der for at skabe bedre vilkår for dyr, ejere og personale. Nogle klinikker går forrest – men hvem skal have initiativprisen?
Initiativprisen for årets klinik 2025 hylder de klinikker, der har gjort noget særligt, eksempelvis:
• Indført bæredygtige tiltag • Skabt nye behandlingsmetoder • Forbedret personaletrivsel • Styrket efteruddannelse og læring
Kender du en klinik, der fortjener at vinde initiativprisen og en kontant præmie på 3 x 5000 kr.?
Nomineringen åbner igen i 2026.
Hver dag arbejder dyreklinikker og -hospitaler på at forbedre dyrevelfærd, arbejdsforhold og behandlingsmetoder. Men hvem har gjort en ekstra indsats i år?
Nomineringen er lukket for ’Initiativprisen for årets klinik’ 2025 – en pris, der hylder de klinikker, som har taget nye initiativer og skabt positive forandringer.
Har din klinik (eller en konkollega) taget spændende skridt inden for eksempelvis bæredygtighed, personaletrivsel eller nye behandlinger?
Vi åbner op for nomineringer igen i 2026.
Der er arbejdet målrettet på pre- og onboarding af nyuddannede dyrlæger og opnået gode resultater i form af bedre faglighed og trivsel for nyuddannede og bedre trivsel for alle. Der er skabt struktur og en plan for det hele. Nye medarbejderes trivsel sikres, ligesom en god oplæring og praktisk ’efteruddannelse’. Fagligheden er styrket, og der er skabt gode patient- og klientforløb, færre fejl og misforståelser og mindre bekymring hos de etablerede dyrlæger.
Hovedelementer i planen: • Buddy (yngre, ansat dyrlæge) og mentor (erfaren dyrlæge og klinikejer) • Opstartsprogram • Skills-skema • Tid til oplæring • Opfølgning og tilpasning • Udviklingsmuligheder tilpasset den enkelte • Intensiv kirurgitræning
Prisen uddeles på DDD Årsmødet 2025 i godt samarbejde mellem Eickemeyer, ISO DYRLÆGEN og Salfarm, fordi vi gerne vil fremme den gode udvikling på klinikkerne og videndeling om best practice.
Eickemeyer Danmark er Danmarks største leverandør af veterinært udstyr og service. Med fokus på kvalitet, personlig rådgivning og efteruddannelse er Eickemeyer en pålidelig partner for klinikker i hele Skandinavien. Deres passion for teknologi, tryghed og faglig udvikling skinner igennem i alt, hvad de gør – fra udstyr til undervisning.
ISO Dyrlægen er en frivillig certificeringsordning, der sikrer høj kvalitet og systematik i arbejdet på dyreklinikker og -hospitaler. Med fokus på kommunikation, udstyrshåndtering og efteruddannelse bidrager ISO Dyrlægen til at højne standarden i praksis – til gavn for både dyr og dyreejere.
Salfarm gør det lettere at være dyrlæge. Med rødder tilbage til 1979 tilbyder Salfarm et bredt sortiment af veterinære produkter, solid rådgivning og hurtig, effektiv service. Virksomheden sætter en ære i at være tæt på sine kunder – og i at bidrage til bedre behandling gennem samarbejde og høj leveringssikkerhed.
AniCura Køge Dyrehospital Hos AniCura Køge Dyrehospital er trivsel ikke bare et ord – det er en daglig praksis. Klinikken skiller sig ud ved sin åbne ledelseskultur, nærvær i hverdagen og ægte interesse for medarbejdernes velbefindende. Her er det vigtigste, at alle trives – både fagligt og menneskeligt.
Tiltag og initiativer: • To årlige trivselssamtaler med fokus på det hele menneske • Fælles ansvar for et trygt, respektfuldt og hjertevarmt arbejdsmiljø • Daglig “personaletid”, hvor lederens dør altid står åben • En ledelse præget af rummelighed, omsorg og nærvær • Medarbejderindflydelse på beslutninger og nye tiltag • Fokus på at opdage og handle, når nogen ikke trives
Birkerød Dyrehospital Birkerød Dyrehospital er et forbillede i at skabe trivsel og nærvær – også på en stor arbejdsplads. Her er fokus på at se hele mennesket bag medarbejderen og sikre balance mellem arbejde og privatliv. Ledelsen tager aktivt ansvar for at skabe et miljø, hvor alle bliver hørt, set og støttet – både fagligt og personligt.
Tiltag og initiativer: • Trivsel og tryghed som førsteprioritet i hele organisationen • Forebyggelse af overbelastning gennem fleksibel planlægning og åben dialog • En ledelseskultur med ægte omsorg og fokus på menneskelig bæredygtighed • “Rask-modellen” som konkret værktøj til refleksion og balance i hverdagen • Samtaler med fokus på hele mennesket – søvn, stress, balance og trivsel • Faste check-in-samtaler med alle medarbejdere hver 1–2 måned • Stærkt fællesskab og respekt på tværs af faggrupper
Dyrlægehuset Kolding Hos Dyrlægehuset Kolding handler “Ro på” om både dyr og mennesker. Klinikken arbejder strategisk med trivsel og psykologisk tryghed som fundament for faglig kvalitet, ledelsesudvikling og bæredygtigt ejerskab. Her er skabt et miljø, hvor ro, respekt og ansvar går hånd i hånd – til gavn for både patienter, klienter og kollegaer.
Tiltag og initiativer: • “Ro på” som styrende princip for både arbejdsmiljø, ledelse og patientoplevelse • Psykologisk tryghed og trivsel som strategisk ledelsesværktøj • Rekruttering af yngre dyrlæger med fokus på fremtidigt medejerskab • Systematiske trivselssamtaler og stærk onboarding af nye medarbejdere • Aktivt engagement i Vetfællesskabet for at styrke privatejede klinikker • Certified Cat Friendly Clinic og fokus på hundevenlige besøg • ISO-certificeret klinik med strukturerede arbejdsgange • Fokus på bæredygtighed og affaldssortering i daglig drift
Havdrup Dyreklinik Klinikken har det seneste år tilknyttet en specialist inden for dyreadfærd, bl.a. problemadfærd hos unghunde, stress og smerteadfærd hos hunde og forebyggelse af dyrlægeskræk og miljøtræning. Personalet har lært at ”gribe” en adfærdspatient tidligere. Der sættes ekstra konsultationstid af til at ”arbejde” med patienten og dyrlægerne har fået endnu større fokus på dyrenes trivsel.
Det er blevet et hit med Licki-mat, både til negleklip, og til hunde, der er bekymrede ved konsultation. Der tilbydes nu adfærdsfokuserede negleklip, træning i klinikbesøg og salget er steget på varer som adaptil transportspray, adaptil calm diffusor og Aptus Relax. Indstillingen fremhæver mange fine personaleforhold.
Randers Dyrehospital Der er arbejdet målrettet på pre- og onboarding af nyuddannede dyrlæger og opnået gode resultater i form af bedre faglighed og trivsel for nyuddannede og bedre trivsel for alle. Der er skabt struktur og en plan for det hele. Nye medarbejderes trivsel sikres, ligesom en god oplæring og praktisk ’efteruddannelse’. Fagligheden er styrket, og der er skabt gode patient- og klientforløb, færre fejl og misforståelser og mindre bekymring hos de etablerede dyrlæger.
Vestjyske Dyrlæger Klinikejerne har det seneste år gjort en stor indsats i fht. bæredygtighed. Frivillig affaldssortering, pakketape af papir og udskiftning af lys fra halogen til LED. Det gamle oliefyr er kasseret, der er investeret i solcelleanlæg og anlagt vild med vilje i hundeluftehaven foran klinikken.
Desuden lægges stor vægt på at alle trives, så klinikken er blevet arbejdsglædecertifceret. Der ligger altid et puslespil i frokostrummet, som alle frit kan gå til og fra, når man mangler en brik at flytte med. Hver fredag skiftes personalet til at tage ”fredagsbrød” med, som indtages efter morgengymnastikken, og der arrangeres udflugter, hvor alles børn og partnere er inviteret med.