Hæmatologi og biokemi

To dages kursus hvor du får helt styr på cellerne i blodet, samt viden og indsigt i at tolke og aflæse prøvesvar indenfor basal hæmatologi og biokemi. Kurset er for både VSP'er og dyrlæger

Blod er fuld af informationer. Informationer der bare ligger og venter på at blive samlet op af dig.

Efter dette to-dages kursus er det målet, at du er blevet fortrolig med at vurdere samt genkende cellerne i et blodudstryg, så du selv kan aflæse og vurdere dem hjemme i klinikken til kæmpe gavn for dig, dine kollegaer og vigtigst patienterne.

Du lærer blandt andet

  • Best practice ved udtagning af prøver
  • De basale laboratorieanalyser
  • Systematisk analyse af hæmatologi herunder vurdering af anæmi, infektion, inflamation, leukogrammer og blodudstryg
  • CRP - hvad kan det, og hvad kan det ikke
  • Forståelse for samt analyse af de gængse biokemiske paneler

Kurset er for både dyrlæger og veterinærsygeplejersker.